Øg din vækst med Online Marketing

Marketing har udviklet sig meget gennem årene. Det er gået fra fysiske reklameskilte, bannere og busreklamer til marketing på Facebook, Google og Youtube – og det er den anden del vi har fokus på i denne artikel.

I takt med væksten af sociale medier såsom Twitter, Facebook, Instagram, Youtube og mange flere platforme, har marketing også udviklet og tilpasset sig. Der er nu enorm mange kunder at hente på internettet, eftersom alle har både en smartphone man kan browse med, og vi som mennesker generelt set bruger langt mere tid på internettet end nogensinde før.

Facebook annoncering

En meget populær måde at annoncere på er gennem Facebook. Dette kan både gøres gennem bureau eller man kan gøre det selv. Ved hjælp af facebook annoncering, kan man gennem cookies og folks personlige profiler gennemskue, hvem man skal annoncere til. Det er nemmere end nogensinde før, at vælge sin målgruppe, og dermed kun annoncere til dem.

Der er forskellige strategier inden for facebook annoncering. Man kan både annoncere med fokus på salg, besøg på sin side eller tilmeldinger til nyhedsbrev. Det kan man helt selv styre. Lige meget hvad, så er det i hvert fald en mulighed man ikke burde spilde som virksomhed.

Facebook annoncering kan benyttes til at skabe resultater umiddelbart med det samme. Man kan på en enkelt dag lave en annonce, vælge sin målgruppe og derefter få sin annonce vist på facebook (så længe den overholder kravene). Så længe man sørger for at sætte sin Facebook Pixel op, kan man holde øje med hvordan folk reagerer på annoncen. Man kan se hvor mange der går ind på siden, hvor de klikker sig hen og hvor mange der herefter konverterer.

Søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering (også kaldet SEO), er en betegnelse for aktiviteter gjort på sin hjemmeside og aktiviteter gjort uden for hjemmesiden, der refererer tilbage til denne. Målet med søgemaskineoptimering er at tiltrække flere kunder til sin hjemmeside, ved at få sin hjemmeside højere op på Googles søgeresultater. Dette gøres ved hjælp af  “On-page SEO” og “Off-page SEO”.

On-page SEO er alle de ting man ændrer og tilføjer på selve hjemmesiden. Det kan være at man laver et blogindlæg med fokus på et bestemt emne. Hvis dette er gjort rigtigt, og på baggrund af en søgeordsanalyse, kan man opnå mange nye besøgende til sin side. Det kan også være ting såsom at ændre titlen, billeder eller indlæsningshastigheden på siden.

Off-page SEO er alle de ting som man gør uden for siden, der stadig har en påvirkning på selve siden. Off-page SEO omtales som regel også som linkbuilding, da dette er den vigtigste aktivitet man kan foretage sig. Vha. linkbuilding får man andre hjemmesider til at sætte et link ind til ens egen side. På den måde kan man opbygge sin autoritet over for Google.

Google Ads

Google ads er meget ligesom Facebook annoncering – og alligevel ikke. Ved hjælp af Google Ads, kan man få annoncer på Googles søgeresultater. Annoncerne bliver altid vist øverst, med et lille banner ude til venstre hvor der står “Annonce”. På den måde kan man komme endnu højere op i søgeresultaterne på udvalgte søgeord.

Med Google Ads kan man, ligesom med Facebook annoncer, skabe resultater relativt hurtigt. Hvor søgemaskineoptimering er en længere process, kan Google Ads give hurtige resultater. Man betaler herefter alt efter hvor mange der klikker sig ind, og hvor meget man er villig til at betale for et klik.

Der er altså mange muligheder for online markedsføring. Om man bruger bureau eller selv udfører det, så kan det give god mening – så længe man har noget viden om emnet. De forskellige former for markedsføring komplimenterer også hinanden godt, så det kan altså give god mening at have gang i flere former for markedsføring.